Sådan taler du med dine norske kunder

Del 2: Modebranchen

af

Klær, plagg, skjørt, skjerf, t-skjorte og genser er sandsynligvis nogle af ord, du jævnligt støder på, hvis du arbejder inden for modeverdenen og kommunikerer med nordmænd.

En pæn del af de norske ord for de forskellige beklædningsgenstande ligner de danske, men der er også en lang række ord, som ikke uden videre giver mening for en ikke-norskkyndig. For eksempel er det nok de færreste danskere, der kender betydningen af ord som glidelås, volanger, saueskinn, borrelås og skolisser.

Kunne du tænke dig at få udvidet dit norske mode-ordforråd, så vil du sikkert have glæde af den parlør, du finder til sidst i denne artikel.

Klær og tøy

På norsk støder man ofte på flere ord med samme betydning. Et eksempel på dette er ordene klær og tøy, som begge betyder tøj.

"Klær" er langt det mest brugte af de to ord, og når man taler om tøj generelt, så bruger man ordet "klær". Bemærk, at "klær" er flertal, så "dit tøj" bliver til "dine klær" (eller endnu bedre: "klærne dine").

Du kan også roligt gå ud fra, at danske ord, der slutter på "tøj", har endelsen "klær" på norsk – så længe vi bliver i modekategorien, altså. Værktøj, syltetøj og utøj er en anden sag.

Nogle få af de danske ord med slutstavelsen "tøj" ender dog på "tøy" på norsk. Det gælder f.eks. undertøy, nattøy, regntøy og yttertøy (overtøj). Alle disse kan også slutte på "klær", men "tøy" er det mest almindelige.

Plagg

Plagg bruges som samlebetegnelse for typer af tøj. Et par eksempler er "hodeplagg", som betyder hovedbeklædning, "håndplagg", som er handsker, vanter o.lign., og "klesplagg", som svarer til det danske ord beklædningsgenstand.

Kles-

Ord, som på dansk starter med "tøj", har "kles-" som første stavelse på norsk. Et par eksempler: En tøjforretning er en klesbutikk, tøjvask hedder klesvask, et tøjskab er et klesskap og en tøjsnor er en klessnor. Også her må man holde sig inden for de ord, der hører til i modebranchen, og se bort fra tøjle, tøjre og tøjte.

Dragter

Først må vi hellere få en ting på det rene: "Dress" er ikke en kjole på norsk. Det er et jakkesæt.

Alle andre varianter af "dress" er knap så fine. "Dress" er nemlig det mest almindelige norske ord for "dragt", og "buksedress" er således en buksedragt, "joggedress" er en joggingdragt og en "parkdress" er… en flyverdragt!

Et sprog i konstant bevægelse

Jeg har talt med Stine Høj Østergaard, som har mere end 10 års erfaring fra modebranchen, senest som kommunikationskoordinator hos Bestseller. Stine fortæller, at de ord og begreber, man bruger inden for modeverdenen, skifter meget ofte.

"Nogle ord bliver hurtigt outdatede. Et ord, der blev brugt alle steder for kort tid siden, kan hurtigt blive sooo last year. Hvis du ikke lige er opmærksom på udviklingen, risikerer du, at din tekst lyder helt outdated," siger Stine Høj Østergaard. "Forkerte ord kan give indtryk af, at du ikke forstår branchen, og hvad der er trendy."

I takt med de skiftende trends opstår der også jævnligt nye ord.

"Mange af ordene kommer fra engelsk," fortæller Stine Høj Østergaard. "Nogle af disse får et dansk navn, men mange beholder det engelske."

I Norge er der en større tilbøjelighed til at opfinde norske ord, men efterhånden bliver engelske ord mere og mere almindelige i det norske sprog, både i modebranchen og andre steder.

En hurtig, men værdifuld opgradering af dit norske ordforråd

Ved hjælp af parløren herunder bliver du godt klædt på til kommunikationen med dine norske kunder (eller samarbejdspartnere).

Hvis du har lyst til at udvide dit norske ordforråd yderligere, så tag et kig på min artikel "Sådan taler du med dine norske kunder - del 1: E-handel". Denne artikel rummer også en dansk-norsk e-handels-parlør.

Hvad kunne du ellers tænke dig?

Denne artikel er nr. 2 i en række branchespecifikke artikler med tilhørende parlører.

Du kan læse den første artikel (som handler om e-handel) her.

I forbindelse med den løbende (videre)udvikling af min dansk-norske oversættelsessoftware NorBot dykker jeg ned i sproget inden for forskellige fagområder og brancher. En del af dette arbejde går ud på at udkrystallisere de største forskelle mellem dansk og norsk og videreformidle disse forskelle gennem artikler, som kan være til gavn for dig og andre, der gerne vil forbedre deres kendskab til det norske sprog.

Hvis du har ønsker til fagområder, brancher eller andet, så skriv en kommentar. Det vil være guld værd for mig.