Sådan taler du med dine norske kunder

Del 1: E-handel

af

Gennem de seneste år har flere hundrede danske webshops valgt at etablere sig på det norske marked. En del af dem har så stor en omsætning i Norge, at de har ansat norsktalende medarbejdere til at tage sig af kommunikationen med de norske kunder.

Det er dog ikke alle webshops, der er så privilegerede at have en nordmand i medarbejderstaben.

Måske er det lige netop dig, der skal tage telefonen, når de norske kunder ringer? Og måske har du allermest lyst til at flygte ud på toilettet for at slippe for at tage den?

Hvis ja, så er der hjælp at hente her.

Du behøver ikke at tale norsk

Faktisk er det bedst at lade være med at prøve på det. I norske ører kan en dansker, der forsøger at snakke norsk, let komme til at lyde som en svensker med talefejl. Det er ikke mere forståeligt for en nordmand, end hvis du bare taler dansk, og i værste fald risikerer du, at dine norske kunder tror, du gør nar af dem.

Sænk sprogbarrieren

For at øge forståelsen mellem dig og dine norske kunder kan du med fordel lære nogle norske ord, som ofte bruges i kundeservice-sammenhænge.

Selv om ordene er norske, kan du sagtens udtale dem på dansk, så de lyder naturligt i dine sætninger.

Brug de norske ord

Nordmændene har tradition for at lave deres egne ord i stedet for at bruge udenlandske ord. Eksempelvis bruger de nogle gange ordet datamaskin om en computer, og hører du nogen sige dataen, så er det også computeren, der menes.

En tablet hedder nettbrett, en e-mail er en e-post, en SMS er en tekstbeskjed og en webshop er en nettbutikk.

De fleste nordmænd forstår dig godt, hvis du bruger de engelske ord, men det er godt at kende de norske ord, da det langt oftest vil være dem, du kommer til at høre fra dine norske kunder.

Det bør også kende ordene krøllalfa og alfakrøll, som begge betyder snabel-a. Her er det knap så sandsynligt, at dine norske kunder forstår det danske ord.

Lær de norske talord

Mange af de danske talord er volapyk i de fleste norske ører, så det betaler sig at lære dem på norsk. Heldigvis er det relativt enkelt.

De mest påfaldende forskelle er tredive, halvtreds, halvfjerds og halvfems, som hedder tretti, femti, sytti og nitti.

Logikken i talordenes opbygning er langt hen ad vejen den samme som på engelsk, hvor 10’erne siges først. Selv om nordmændene kan finde på at sige femogtjue om tallet 25, så vil du langt oftere høre dem sige tjuefem.

Du kan se flere tal i parløren sidst i denne artikel.

De trængende nordmænd

Når Håkon fra Bergen siger, at han trenger en størrelsesguide, betyder det, at han har brug for (eller skal bruge) én. Tilsvarende kan du sige til ham, at du trenger hans e-post-adressefor at kunne finde ham i jeres system. Siger du ”har brug for” eller ”skal bruge”, er det ikke sikkert, at han forstår, hvad du mener.

Ja? Nej? Jamen…?

”Er den til en dreng eller en pige?” spørger du Håkon, som så indleder sit svar med et ”Neeeeiii…”. I stedet for at spekulere på, om den sparkedragt, han er ved at bestille, mon er til ham selv, så husk, at nordmændene ofte bruger ordet nei på samme måde som vi danskere bruger ordet ”jamen”. Havde Håkon været dansk, ville han have sagt ”Jamen, den er til en lille pige.”

Hvad synes de?

Selv om nordmændene også bruger ordet tilfreds, så hører man dem langt oftere sige fornøyd, når de er tilfredse med noget. Hvis det modsatte er tilfældet, er det ordet misfornøyd, der sendes afsted og rammer din trommehinde.

Jeg liker betyder ”jeg kan lide”, og vil du spørge Håkon, om han kan lide den grønne farve på billedet, så skal du sige ”Liker du den grønne fargen?”

Vi danskere kan finde på at forstærke tillægsordene ved at sætte super-, ultra-, mega- eller lignende foran. Men ord som supergodt, ultrabillig og megasjov må du vente med, til du har lagt på. Brug i stedet kjempe(kæmpe) som forstavelse: kjempegodt, kjempefin, kjempegøy - ja, sjov(t) hedder gøy. Det er også et godt ord at kende.

”Det er greit.” siger Håkon, da du har fortalt ham, hvad han skal betale i fragt. Det svarer til ”Det er fint” eller ”Det er i orden”.

Når Håkon har fået svar på sine spørgsmål og siger tak for hjælpen, så kan du sige bare hyggelig, som er den norske måde at sige velbekomme eller ”det var så lidt”.

Når nordmænd angrer

Det kan lyde dramatisk, når Håkon siger, at han angrer sit køb, men det betyder såmænd bare, at han har fortrudt købet. Tilsvarende bruger man på norsk ordet angrerett svarende til det danske ord fortrydelsesret.

Håkon skal udfylde et returskjema for at benytte sig af fortrydelsesretten, og hvis du sender ham en returlabel, skal du kalde den retur-etikett.

Må jeg selv betale for returen?

Man kunne forledes til at tro, at Håkon med dette spørgsmål tilbyder at betale returfragten. Det lille ord må har mange gange været årsag til forvirring og misforståelser mellem danskere og nordmænd.

Den norske betydning af ordet må er nemlig ”skal”/”er nødt til”. Hvis du siger ”Må jeg bede om din adresse”, vil det blive forstået som ”Er jeg nødt til at bede om din adresse?”, hvilket godt kan lyde en anelse flabet. Sig i stedet ”Kan jeg få adressen din?”.

Lidt flere nyttige ord

Selv om ordet forskjellig også bruges på norsk, er det smart at kende ordet ulik, som har samme betydning. Hvis Håkon spørger dig, om I har ”flere ulike modeller”, så er det flere forskellige modeller, han spørger efter.

Ordet forkert findes ikke i den norske ordbog. I stedet bruger man ordet feil på norsk, så f.eks. ”forkert størrelse” bliver til ”feil størrelse”.

I Norge siger man dere i stedet for både I og jer. Siger Håkon ”Kan dere gi rabatt?”, betyder det altså ”Kan I give rabat?”, og dit svar kunne f.eks. være ”Jeg kan gi dere 10%”.

Ironi og slang

Når du taler med folk, du ikke kender, bør du generelt være forsigtig med at bruge ironi. Det gælder endnu mere i Norge end i Danmark. Det er ikke alle, der opfatter ironi eller kan se det sjove i en ironisk bemærkning, og det kan resultere i misforståelser og måske endda fornærmelser.

Ord som fedt, syret, herrenice, kanon, kodyl og nederen er volapyk for en nordmand, og i det hele taget bør du undgå at bruge slang.

Hvad med vendinger og talemåder?

En del af de vendinger, vi bruger på dansk, findes også på norsk. Men eftersom der også er mange danske vendinger, som nordmændene ikke kender, er det smartest at holde sig fra dem. Et par eksempler:

Dine norske kunder vil nok blive forvirrede og tro, at du er temmelig besynderligt skabt, hvis du siger, at du har ti tommelfingre.

Måske vil de tage det som en opfordring til vold, hvis du siger ”give den en skalle”.

De vil sikkert også undre sig over, hvorfor du pludselig begynder at snakke om forbud mod transport af kvæg over frosne søer, hvis du siger ”ingen ko på isen”.

En mini-parlør til dig

Som rosinen i pølseenden får du en miniparlør med de fleste af de ord og oversættelser, som er omtalt i denne artikel, plus en god portion andre ord, der er relevante for dig, når du taler med dine norske kunder.

Højreklik på parløren herunder for at downloade den.

Er du klar til at kaste dig ud i det?

Jeg håber, at du nu føler dig lidt bedre rustet til at snakke med dine norske kunder. Og hvis du var en af dem, der havde trang til at flygte ud på toilettet ved synet af et norsk telefonnummer, så håber jeg, at trangen er blevet lidt mindre.