Falske venner kan spænde ben for din forretning

50 faldgruber i dansk-norsk kommunikation

af

Der er store ligheder mellem dansk og norsk. Ikke så underligt, i betragtning af at vi kun skal kigge godt 100 år tilbage for at se et norsk skriftsprog, som var stort set identisk med det danske.

Det nære sproglige slægtskab er langt hen ad vejen en fordel, når vi kommunikerer med hinanden på tværs af Skagerrak. Samtidig er det netop de mange ligheder, der kan gøre os lidt for sikre på, at vi forstår hinanden.

Nogle af de tilsyneladende ligheder er nemlig slet ikke ligheder. Som udspekuleret placerede fælder i et ellers idyllisk sproglandskab får disse såkaldte ”falske venner” os til at forundre, forvirre og forarge hinanden.

Som oversætter mellem dansk og norsk har jeg særligt fokus på ”falske venner”. Mine kunders tekster skulle jo nødig gå hen og skabe forundring, forvirring eller forargelse (med mindre det er hensigten, selvfølgelig).

Om lidt skal vi se på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke kender til de falske venner.

De ord i historien, der er markeret med fed, er falske venner. Du kan se deres betydning på begge sprog i listen til sidst i denne artikel. Denne liste kan også hjælpe dig med at undgå, at dine samtaler med nordmænd ryger af sporet.

En nordisk familiesammenføring

Danske Kristian og norske Ingvild har lige sagt ja til hinanden i byens kirke, og hele den pukkelryggede familie er nu forsamlet til et overdådigt bryllupsgilde.

En af de sidst ankomne gæster er Kristians kusine Maria. Hun står lidt i døren og kigger efter en ledig plads ved et bord med kendte ansigter, men forgæves.

 jeg sætte mig her?” spørger Maria en af de norske bryllupsgæster. ”Nei…” siger hun, og før hun kan nå at sige, at Maria selv kan vælge, hvor hun vil sidde, er Maria vimset småfornærmet videre til et andet bord.

De sidder tæt ved bordene, og efterhånden som kagefadene tømmes, nærmer temperaturen i lokalet sig det subtropiske. Ingvilds mormor Ragnhild kan næsten ikke holde varmen ud og spørger Kristians bror Morten, som hun har fået som bordherre, om der mon findes en vifte i huset? ”En vifte?” griner Morten. ”Nej, sådan er her vist ikke. Men du kan da prøve at spørge nede i Spøg og Skæmt-butikken på hjørnet.”

”Kom, la oss gå ut å få litt frisk luft,” siger pigen ved siden af Ragnhild og sender Morten et forarget blik, mens hun gelejder Ragnhild ud af lokalet.

”Der jokkede jeg vist i spinaten, hva’?” siger Morten til de tilbageblevne ved bordet. Tante Kjersti, som sidder over for ham, stirrer vantro på ham, mens hun for sit indre blik ser ham forsøge at parre sig med en pose spinat.

Den pinlige tavshed bliver dog hurtigt brudt af Ingvilds snakkesalige bror Espen. Han fortæller, at han ankom med færgen tidligt i morges og lige nåede en tur i Bauhaus på vejen. ”Hvad fik du så købt?” spørger Morten.

”Jeg kjøpte en ny kran til kjøkkenet.” siger Espen.

”En kran? Vil du have en kran i køkkenet?” Morten kan ikke rigtig se, hvad sådan et monstrum har at gøre inden døre, for slet ikke at tale om hvordan man overhovedet skal få det derind.

”Ja, selvfølgelig. En kran er jo uunnværlig i et kjøkken,” siger Espen, men det rykker ikke ved Mortens skepsis. ”Jeg har altså aldrig set en kran i et køkken,” siger han.

”Kom, la oss gå på kjøkkenet.” siger Espen. ”Så skal jeg vise deg en kran.”

 ”Nej, den hopper jeg altså ikke på.” siger Morten. ”Jeg ved da godt, at der ikke er en kran derude.”

Midt i det hele rejser Tante Kjersti sig fra bordet. Hun har fået nok af den sære samtale, så hun går ud i køkkenet for at se, om der er noget, hun kan hjælpe med.

”Hvor det dufter bra! Hva er det du har i ovnen?” spørger Kjersti.

”Det er lammekølle,” siger Anne, Kristians mor.

Kjersti bliver noget stram i betrækket ved tanken om at skulle sætte tænderne i de ædlere dele fra et lam.

”Åh, du kan måske ikke lide lammekød?” spørger Anne.

”Jo da,” svarer Kjersti høfligt og håber på at få mulighed for at snige det meste af det ind i servietten under middagen.

I mellemtiden er Ingvilds kusine Tonje kommet ud i køkkenet. Pludselig får Tonje øje på et eller andet udenfor, og hun åbner vinduet og råber: ”Har du kneppet jakken?”

Annes øjne spiles op og får hunden med øjne så store som Rundetårn til at ligne en muldvarp med søvnmangel.

Var dette en blotlægning af en ægteskabelig krise på baggrund af en bizar seksuel tilbøjelighed hos Tonjes mand?

”Ja, mamma!” svarer en barnestemme i det fjerne, og Anne kan nøjes med at spekulere på, om det mon er på tide at få sig et høreapparat.

Ingvilds søster Linn og hendes kæreste Petter har deres lille Mari på 3 år med. Hendes nye grandonkel Rasmus er helt betaget af den lille pige og har underholdt hende med tryllekunster og historier i flere timer. Nu er Mari ved at være træt, men det er ikke så let at finde en stille krog, hvor hun kan få sig en lur.

”Vil du hente sportsvognen?” spørger Linn sin kæreste. ”Da kan jeg ta en tur i skogen med henne.”

Rasmus er forvirret. Lille Mari falder da næppe i søvn i en Lamborghini i fuld fart ad de små skovstier. Det er sikkert bare en dårlig undskyldning for at prale med deres dyre, smarte bil.

Et øjeblik senere vender Petter tilbage med en klapvogn, og Rasmus må konkludere, at det vist var meget godt, at han ikke nåede at slynge sine fordomme i hovedet på lille Maris forældre.

Inde i spisestuen er der blevet dækket op til festmiddagen. Der er lavet bordplan, og Anne hjælper gæsterne med at finde deres pladser.

”Hvor skal jeg sitte?” spørger Tonje værtinden.

”Nu skal jeg se…” siger Anne og kigger på bordplanen. ”Du skal sidde ved bordet med de blå lysestager ved siden af ham med det store, røde skæg. Det er Kristians onkel, Mikkel. Han er simpelt hen så rar”.

Tonje er ikke ligefrem henrykt over at være blevet placeret ved siden af familiens særling, men finder sin plads og hilser høfligt på det store, røde skæg.

I det samme sætter Morten sig på den anden side af Mikkel.

”Hva’ så, din gamle ræv?” siger Morten. ”Hvordan går det?”

Særling eller ej, Tonje synes, det er lige groft nok at kalde Mikkel en gammel bagdel, og hun skal lige til at protestere, da Mikkel svarer: ”Morten, din grinebider. Hvor hyggeligt.”

Tonje ville da blive ked af, hvis nogen beskyldte hende for at være et surt løg, så hun undrer sig over, at Morten tager det så pænt.

Et par timer senere er fadene tømt, og hver en bid af det velsmagende lammekød er spist (med undtagelse af de stykker, som det lykkedes Kjersti at gemme i servietten).

Duften af friskbrygget kaffe melder dessertens ankomst, og inden længe er tallerkenerne fyldt med bryllupskage.

Ingvilds mor Vigdis og Kristians far Søren er enige om, at det har været en vellykket dag. Søren nyder at varte sine gæster op og proklamerer stolt: ”I morgen er der morgenmad klokken 10. Jeg står tidligt op og køber morgenbrød til os alle sammen.”

Vigdis er lige ved at få både kagen og kagegaflen i den gale hals ved tanken om Søren i selskab med en hel flok opstemte gigoloer på vej ind ad havelågen.

Kjersti sender Vigdis et sigende blik. De er godt nok et specielt folkefærd, de danskere.